..

Hvis stoffer ikke var direkte livsfarlige,
så ville de være utrolig fristende lige netop i dette nu!
Jeg ville ønske jeg kunne flyve,svæve,falde,hoppe,rulle el. væk.
Væk fra tanker, meninger, fordomme, elevatorblik, falske venner, tv, facebook,mobil,computer, falske ydre, små huse, dårlig samvittighed, og akavede øjeblikke.
Til et sted, hvor man kan være i ro og fred.
Men er det i virkeligheden ikke det vi alle drømmer om?
Hvis vi alle forsvandt hen, til det samme fredelige sted, så ville verdenen alligevel ikke være forandret, kun dens udseende.

Jeg så et program, om nogle indere, der boede i skoven. De byggede deres huse/hytter lignende ting, 12 meter oppe i træerne. De kravlede selv om og ned, at ustabile stilladser, og byggede deres hytter. Alle fra deres landsby hjalp til. Ingen af dem var bange for at falde ned og dø. Ingen af dem var for dovne til at hjælpe til. Oppe i deres hytter, havde de deres kæledyr gående. Der var ingen der var bange for, at dyrene faldt ned.
De var der bare, og de lavede i nuet!  De havde ikke en uddannelse de skulle arbejde sig frem til. De har kun respekt de skal arbejde sig frem til. Og det kan de få, ved at vise respekt og åbenhed overfor resten af deres landsby.
De bor helt inde i junglen, og det filmhold der sendte dokumentaren, var det eneste filmhold der har fået lov til at lave et program om det.
Jeg er simpelthen så fascineret af, at nogle mennesker lever i så lukkede samfund. De er helt for dem selv, og har alt den fred de vil have. De dør ikke af forurenede lunger, KOL, kræft, aids. De får ikke ligegyldige vaner, såsom at drikke, ryge, se tv osv. De kan ikke bare gå ned i Netto, for at handle. De skal selv ud og fange deres mad. De kan ikke bare tænde for radiatoren hvis de fryser, de skal selv starte et bål. Hvis folk dør, skal de ikke have været medlem af en bestemt fond, for at få lov til at lægge i jorden. De nogle af de mest respektfulde afskedsfester. De har deres egen måde at gøre alt på!
Og det vil de blive husket for!
Alt dette er ting, jeg, slet ikke kan sætte mig ind i!
Men alligevel er det ting som disse, min krop vil!

Vi har igennem de sidste år haft så uendeligt travlt med, at Danmark skal følge med teknologien og "det moderne samfund". Men hvad er det vi prøver at følge med?
Kina?
Hvorfor skal vi have et samfund der minder om så mange andre? 

Hvorfor kan man ikke bare forsvinde fra alting, og gøre som man vil, indtil man føler for noget andet?